Hæk

Klipning af hæk.
Vi har kilometervis erfaring med klipning og beskæring af alle typer hække, lige fra bøg til buksbom, liguster og takshæk.
For at sikre stabilitet og gode vækstbetingelser for hækken, klipper vi hækken så den er bredere forneden end for oven.
Ønskes en ændring af højde, bredde eller form på hækken, anbefaler vi at beskære den om vinteren.

Er din hæk ny og har den endnu ikke opnået den fulde højde og bredde, kan vi med fordel klippe din hæk i siderne og derved sikre en større tæthed af hækken, da 2 til 3 nye skud vil vokse frem pr. gren der klippes.

Vi tilbyder nyplantning af hække i alle størrelser og typer.
Er du i tvivl om hvilken hæk du skal vælge, kommer vi gerne med råd og vejledning. Vi vejleder også om tidspunkt og betingelser for plantning af netop din drømme-hæk, så du får det bedste resultat og din hæk får de bedste vækstbetingelser.

Udskiftning af hæk.
At fjerne en hæk er ikke altid helt nemt. Vi har de rette redskaber og maskiner til fjernelse af din hæk, og den rette viden i forbindelse med at sikre en god grobund for nyplantning af din nye hæk.

Kontakt os idag for et godt tilbud eller en uforpligtende snak om dine have drømme.